Lad mig lige slå fast med det samme: Jeg er ikke den mor der står og sveder henover kødgryderne hver aften og laver ‘noget andet’ mad end det vi voksne spiser, til min lille guldunge. Jeg kan godt li at lave mad til ham, men det skal ikke være for krævende eller omstændigt. Heldigvis er han ikke kræsen og er glad for det meste mad, men han er ekstra glad for de her mini-pandekager jeg laver til ham. De er perfekt som snacks man kan have med på farten i tasken, eller give ungerne med i madpakken. Du skal bruge; 1 stor banan 3 spsk mel (uden top) 2 æg 1 tsk vaniljepulver kokosolie Det du skal; Mos bananen grundigt...

Da det her billede blev taget, skulle jeg virkelig tage mig sammen og psyke mig op til en dag hvor vi skulle se på en masse biler  – det er jo Arttu’s store passion, og det siger mig slet ikke så meget. Først og fremmest, tjek lige hvor opstillet det her billede er. Arttus bil var skinnende ren og jeg havde været ude og bruge for mange penge på et outfit i samme farve som jeg aldrig har haft på siden (du godeste). Jeg brugte seriøst hele dagen på at se så lækker ud som muligt, og jeg tror aldrig mine bryster har set så store ud! PEEEEEERFEKT. Vi overså lige det fine skilt i baggrunden, men nu ved alle...

  Firstly, thank you SO much for all of the birthday wishes Victor has received. It has been totally overwhelming, and we had such an amazing day celebrating him. Thankfully my parents are here in Dubai for the week, and they were a massive help in pulling the day off. We invited lots of friends to our house for a barbecue and doughnuts, and it was so lovely to see all the people we care about the most here in Dubai having a good time together. Victor has been quite sick the last week, but thankfully he was ok yesterday and really enjoyed his big day. There is something really special about hosting your first child’s 1st birthday. Here in...

Jeg fatter slet ikke, at Victor fylder 1 år på lørdag. For 1 år siden, ændrede mit liv sig for ALTID, og jeg husker det stadig som var det i går. Jeg lavede en lille afstemning inde på Instagram om i ville have jeg skrev min fødselsberetning herinde, og det ville i tydeligvis gerne – så den får i her 😉 Allerede i uge 32 begyndte jeg at gå i fødsel. Er det ikke skørt? Forstået på den måde, at jeg blev indlagt med veer og var 2cm åben i uge 32, men det udviklede sig ikke til aktiv fødsel og jeg blev bedt om at være sengeliggende i nogle uger. Da bassen var ‘færdigbagt’, og det ikke gjorde noget...

Titlen til det kommende indlæg kan måske virke meget voldsom, men ikke desto mindre er det sandheden. Følelserne sidder lidt udenpå tøjet i skrivende stund efter en af de ‘hårde nætter’, hvor jeg virkelig godt kunne have brugt en hjælpende hånd. Der er heldigvis langt imellem nætter som dem, men jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der går med de her tanker. Arttu, Victors far, arbejder meget. Han arbejder meget for VORES skyld, og for at vi ikke mangler noget og har det godt. Det er noget jeg sætter uendelig meget pris på, og noget jeg bestemt ikke tager for givet. Især nu hvor jeg ikke bidrager til vores fælles indkomst. Det her kan muligvis også godt...