Når folk har for travlt ...

Jeg vil hjem!

Screen Shot 2016-05-16 at 01.00.29

Altså til Danmark ….

Først og fremmest, tak for alt det girl power der blev kastet min vej forleden dag. Hvor var det dejligt og bekræftende, at der tydeligvis findes flere kvinder der hellere vil løfte hinanden frem for at pille hinanden ned. Jeg var ikke ude på at få en masse bekræftelse, men blot at lufte mine frustrationer. Det fik jeg så sandelig gjort, og nu er jeg videre. TAK TIL JER!

Undskyld det mega rodet indlæg der kommer nu. Der er ingen struktur, tonsvis af stavefejl og jeg skriver bare som jeg tænker. Du ved, det er en af de dage.

Hjemve er en satan. Selvom jeg har boet mange steder i verdenen efterhånden, har jeg altid lidt af hjemve, sjovt nok. Jeg har egentlig også altid haft svært ved at mærke efter hvor jeg føler mig allermest hjemme, Danmark eller England, men som jeg er blevet ældre er det blevet meget klart at Danmark er mit hjem. Det er der jeg har min base, min familie og mine venner selvom jeg har levet flest af mine 27 år i England.

Da jeg boede i Finland, var det nemt for mig at smutte hjem i en weekend, og derfor kunne jeg ‘overleve’ selvom jeg bestemt ikke var fan af at bo der. Det er ikke så ligetil længere, og især ikke efter Victor er kommet til. Omkostningerne ved at rejse er ikke et problem da vi får gode rabatter hos Emirates, men Victor bliver sværere at rejse med alene, og jeg har jo også en hverdag der skal hænge sammen i Dubai. Seriøst, jeg havde slet ikke overvejet hvor længe turen fra Bangkok til Amsterdam var da vi skulle til europa i sidste uge – det gik først op for mig flyveturen var 12 timer da vi sad ombord og så det på skærmen. Tror aldrig jeg flyver alene med ham igen!!!!!!!!!

Anyway, selvom jeg har et fantastisk netværk i Dubai (jeg er mega heldig), så savner jeg min familie og mine venner. Især min mor. Jer der følger mig aktivt på instagram har vel nok fanget, at min mor og stedfar har et meget godt forhold til lille Victor. Jeg ville ønske at de kunne være en del af hans dagligdag, og det er hårdt for os ALLE at det ikke er sådan lige nu. Min mor er også min bedsteven. Vi kan skændes som bare fanden, og bliver uvenner i hvert fald 1 gang hver gang jeg er hjemme i Danmark, men jeg savner hende alligevel (hej mor!) Derudover er jeg så ked af at jeg ikke får brugt mere tid sammen med min mormor, som er meget hårdt ramt af demens. For hver gang jeg er hjemme, ser jeg en voldsom tilbagegang, og en del af mig kan slet ikke overskue det. De andre som går op og ned af hende er efterhånden vant til hendes nye ‘særheder’, men det er jeg slet ikke. Hver gang jeg er sammen med hende har jeg lyst til at tude. Jeg savner min mormor 🙁 Min farfar er også ved at blive gammel, så dårligtsamvittighed har jeg nok af.

Og nu til hvad jeg savner allermest ved Danmark;

  • Luften – frisk luft.
  • Rugbrød – friskbagt rugbrød som jeg ikke selv skal stå og lave af en ikea karton (for det kommer ikke til at ske)
  • Bland-selv slik – ooooooooooh jesus. Det kunne Dubbi godt lære noget af.
  • Naturen – Jeg elsker at gå ture i skoven, og skove er der ikke så meget af i Dubai.
  • Hygge – ægte hygge. Jeg synes det er svært at få frem i Dubbi.
  • Joe & the Juice – Its true. En green mile og joes club er noget af det bedste jeg ved.
  • Stegt flæsk – mit hjerte bløder. Jeg kan ingen gang skrive om det.
  • Dansk sommer – Seriøst, det kan godt være den danske sommer er en kort fornøjelse, men jeg ville bytte den ud med Dubai sommer til enhver tid.

Vi skal tilbage til Dubai i aften, og jeg må være helt ærlig og indrømme at jeg virkelig ikke gider. Jeg MAGTER det ikke. Jeg vil allerhelst flyve til Jylland, og være der. Tænk, at jeg i skrivende stund er så tæt på Danmark, men alligevel ikke skal dertil. Dubai er en fed by, men som jeg siger til ALLE der spørger; Det er én ting at være på ferie der, men en helt anden at bo der. Ikke dermed sagt, at jeg ikke bryder mig om at bo der, for det gør jeg! Jeg vil bare hellere bo i Danmark til enhver tid. Tror heller ikke det hjælper, at jeg først har planer om at rejse til Danmark i Juni måned når jeg har afleveret min hovedopgave på studiet.

Nå, det var så det sure opstød. Jeg vil ind til Helsinki midtby nu og shoppe mine sørger væk. Er sikker på jeg får købt en masse ligegyldigt jeg alligevel ikke får brugt. Standard procedure 😉 haha

God dag til jer <3

1 kommentar

  • Amanda

    Ååååårh mussi. Føler så meget med dig, savner også alle tingene på din liste.
    Næste gang jeg bager IKEA-rugbrød, bager jeg også et til dig 😂❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når folk har for travlt ...