At rejse med en 1,5-årig … (og overleve)

 

Victor har efterhånden flere stempler i sit pas, end de fleste voksne mennesker.

Dengang han var omkring 1 år, skrev jeg dette indlæg med rejsetips, og efter vores seneste tur til Dubai, synes jeg det var på tide at opdatere de fif.

Victor, som mange andre 1,5 årig drenge (og piger for den sags skyld), er født med en raket i røven. Han går ikke – han løber, og skal have fingrene i alt. Jeg rejse 95% af tiden alene med ham, og det bliver en større og større udfordring, jo ældre han bliver. Dengang han var lille sov han ret meget, især da vi fløj, så det var ret nemt at rejse med ham, og jeg synes selv jeg havde vundet i lotteriet nu hvor jeg skulle rejse alene med ham så tit. Those days are over ..
Alt skal efterhånden planlægges ned til mindste detalje, for at det går så smertefrit som muligt, og for at jeg har et overblik, og her får i de bedste råd jeg kan give videre, til jer der skal rejse med små børn:

1. Lav en pakkeliste til pusletasken:
   – Bleer (jeg tager minimum 1 ble med til hver 2 timer af rejsens længde, men man kan aldrig have for mange bleer med).
   – Vandflaske (gerne en med låg)
   – Madposer/smoothies (Jeg tager 3-4 med, afhængig af rejsens længde, så jeg har til nødstilfælde)
   – Snacks (riskiks er en favorit herhjemme)
   – Legetøj (vi har altid legetøjsbiler og et par bøger med)
   – Sutter (dødsensvigtigt)
   – Vådservietter
   – Sudocreme (Victor får altid en rød numse når vi flyver – det er virkelig underligt)
   – Saltvandsspray (hvis de får ondt i ørerne)
   – Sutteflaske og en lille mælkekarton (Victor får stadig en flaske alm mælk ind imellem, og det hjælper rigtig meget at give ham en flaske hvis han bliver urolig og ikke kan falde i søvn).
2. Planlæg rejsetiden.
   Alle børn er forskellige, og der er nogen som er meget urolige om natten, og som ikke gider sove. For de børn (og alle andre omkring dem) er det nok rarest at rejse om dagen. Hvis man har et barn som Victor, som sover ret godt om natten, er det klart det bedste at flyve over natten. Jeg ved godt, at det ikke altid er muligt, hvis man for eksempel skal rejse med charterrejser – men har man valget, så er det mit råd.
3. Køb en rejse-barnevogn.
   Jeg købte en Baby Jogger City Tour, og det er uden tvivl det bedste køb jeg har gjort mig, i min tid som mor. Nu hvor jeg rejser alene så tit, og ikke har kræfterne til at slæbe rundt på ham hele tiden, så er den guldværd. Især fordi jeg kan folde den sammen, og tage den med ombord. Det betyder at jeg kan smide ham op i den med det samme jeg kommer af flyet, UDEN at skulle på dårlig-kvali-klapvogns-jagt, efter en 6 timers flyrejse.
4. Få noget søvn selv inden rejsen.
   Det er ufatteligt svært at sidde behageligt nok til at sove, når man har et lille menneske på 13kg liggende ovenpå sin mave, og vi bliver alle pisse irritable når vi er trætte, så jeg finder altid tid til at sove lidt ekstra lige inden jeg skal flyve med Victor. Overskud kommer man langt med.
5. Jet Lag.
   Jeg har desværre ikke knækket jet-lag-koden, når de gælder små børn. Dubai er kun 2-3 timer foran Danmark, men Victors indre vækkeur er ikke til at snyde. Jeg prøver altid at skubbe hans ‘aften rutine’ et par timer den ene eller anden vej, for at formindske tidsforskellen, men jeg synes egentligt sjældent det virker. Det bedste råd jeg kan give her, er at give det et par dage, hvor det hele er lidt ustruktureret og surt. Det skal nok blive normalt igen.
6. Ventetid i lufthaven.
   Nu har jeg besøgt mange lufthavne med V, og der er klart nogle der er bedre end andre, når det kommer til børn. Det er ikke til at vide, hvilke faciliteter der er i de forskellige lufthavne når man ikke har været der før, så det er med at forberede sig på det værste. Kastrup lufthavn er faktisk ret skuffende – de ‘legeområder’ de har, er sølle og uinspirerende. Stockholm Arlanda, til gengæld, er alt for fedt! Der er mange forskellige legeområder, hvor børnene er godt underholdt i mange timer. Sidst jeg rejste med Victor, var vi tvunget til at vente i Istanbul lufthavn i 6 timer (jeg hader Istanbul lufthavn). Her fandt jeg et stille område hvor der ikke var så mange mennesker, og så tog jeg det legetøj jeg havde med til ham op af tasken, og lod ham lege. Jeg havde også downloaded ‘Biler’ på min iPhone, som han kan se på repeat. Jeg skal snart have skaffet ham en iPad, men jeg tænker det måske lige er tidligt nok – eller hvad synes i?
7. Forvbliv positiv.
   Tro mig, det kan godt virke som om jeg har det hele under kontrol, men det har jeg langt fra. Der har været flere gange hvor jeg har låst mig selv og Victor inde på toiletterne i lufthavnen, og bare tudet af ren magtesløshed. Det er også okay at lade tårerne flyde, og jeg synes selv det hjælper på det når jeg lige har fået grædt ud. Især når man rejser alene, står man med et kæmpe overvældende ansvar, som bare virker vanvittigt uoverskueligt. Især hvis man har et barn som ikke føler for at samarbejde lige meget, flyet er forsinket, og man bliver placeret ved siden af det sureste menneske på planeten – det har jeg prøvet, og det var ikke sjovt. Det vigtigste at huske i sådanne situationer er, at det går over, og at man kommer igennem det. Uanset hvad, kommer man igennem det, og ud på den anden side.

Jeg håber i kan bruge ovenstående råd til noget, og i må endelig skrive en kommentar til indlægget, hvis i har flere spørgsmål i tror jeg kan svare på 🙂